søndag den 27. juli 2008

fra den ene yderlighed...

Det ene øjeblik er der en lille cute dreng der reflekssmiler og putter og det næste en skrigende lille toprød sugemalle der som det eneste i verden vil suge, suge, suuuuuge mine brystvorter lange nok til at nå et par gange om jorden. Mindst!

Idag fylder Caspers far 65. Vi var inviteret til middag i golfklubben igår hvor mine hormonelle grædeture stod en prøve da svigerfar bød velkommen og et specielt velkommen til mig. Var 2 milimeter fra at stortude og sad heldigvis i den anden godt gemte ende og glippede med øjnene. Så græd jeg til gengæld med frit tåreflåd under en af hans venners tale men da ammede jeg med ryggen til :) Hold op der er gang i de tårekanaler!

Det gik fint med at have Fjord med. Desværre overskred vi bare både hans og min grænse så jeg var ved at græde af træthed til sidst, måtte amme i 100 år i en bil, kom alt for sent i seng, var alt for hidsig (trods homeøpatiske beroligende dråber) og det hele endte i en dum dum nat hvor lillen næsten ikke sov men bare ville spise, græde og være vågen... Den grænske SKAL sgu overholdes!

Nu sidder jeg i sengen, lufttørrer brystvorter (de bryster er ude hele tiden, blir helt nervøs for at komme til at gå ud med det ene bryst hængende ud uden at opdage det) og har det som om jeg har tømmermænd.

3 kommentarer:

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

...ja det kan trække tænder ud kan jeg forstå.....haha!grinede lidt af din slutreplik med at kunne komme til at gå ud med det ene bryst udenfor...håber du får hvilet dig lidt idag....venlige tanker fra Anita..

Anonym sagde ...

Ja, jeg kan slet ikke forestille mig, hvor meget nyt du (I) skal forholde jer til, det må være overvældende ind i mellem. Godt du er så god til at lytte til din krop.

Knus og gode tanker, fra en meget varm lille Jyde ;O)

Line sagde ...

Åh det er så vigtigt at holde fast i sin overkommelses-grænse. Også selvom man kan blive lidt presset med : den gang vi andre havde små børn...
Gør kun det der er rigtig for du og Fjord lige nu... Det andet kommer tilbage, men nu er I de vigtigste...

Kram Line, der får så mange minder om dengang min Raja var ny, når jeg læser med hos dig... Men vi vil se FLER BILLEDER og have fødselsbereting :o)