tirsdag den 29. januar 2008

jordemoder

...så er jeg endelig blevet indkaldt til jordemoder i næste uge!! Glæder mig, det er ligesom noget andet end med ens læge der også skal forholde sig til alt muligt andet end graviditet. Jeg skal føde hjemme og bliver tilknyttet 2 jordemødre som jeg begge kommer til at kende og skal så føde med den af dem der er på vagt når jeg engang om et halvt års tid kaster mig ud i at føde :)

Nå men rart med den indkaldelse på en dag der ellers er underlig, ked, trist, urolig.

mandag den 28. januar 2008

At blive venner med min krop igen

Jeg har pga af kvalme osv ikke kunnet løbe siden 11 november men IDAG løb jeg for første gang igen....på min elskede kirkegård beriget med smukt solregn! Fuck jeg er stolt af mig selv og trods en ny fornemmelse af mit underliv og mave i løb føltes det rigtigt. Jeg skal ok blive gode venner med den krop igen....:)

onsdag den 23. januar 2008

i min mave...


...ligger der et lille levende menneske og gror sig stor nok til at komme ud i verden udenfor mig. Gad vide om jeg kommer til at forstå det sådan 100%??? Måske når det begynder at røre sig så meget at jeg kan mærke det hvilket skulle være snart.
Jeg skal være mor til sommer...jeg er vel egentligt allerede mor nu. Jeg fatter det altså ikke.
(en halv time efter) er vist også bange for at fatte det i et forsøg på at beskytte mig selv imod muligheden for at det lille menneske forlader mig. Mennesker dør jo ikke kun som gamle.

..til muld

Skal til Århus igen (hvorfor helvede skal det være så dyrt??). Min far er blevet til aske og skal i jorden. Det føles meget rart at han skal ned i mulden, roligt på en eller andet måde, afsluttet fordi der så konkret ikke er mere at gøre. Håber han har fred. Alt er så ambivalent.

tirsdag den 22. januar 2008

mistede mit hår i nat

..drømte i nat at jeg klippede mere og mere af mit hår af. Endte med ca 10 cm der så forfærdelige ud. Mon jeg amputerer min egen styrke disse dage (jvf samson) og hvis ja, hvordan?
Hmmmm, det var rart at vågne med hår!

onsdag den 16. januar 2008

min krop


Min krop er gået helt død. Har ikke bevæget mig siden kvalmen gik amok i slutningen af november. Igår ville jeg gå hjem fra casper (Enghave plads) til mig selv men gav op allerede på Vesterbrogade efter et mindre ildebefindende i Emmerys...hmmm! Men idag har jeg lige travet rundt i en time og 20 min og sågar set solen og nyudsprungne erantis. Og tog høretelefonerne af på vej igennem kirkegården (elskede sted!) og hørte fuglene.

søndag den 13. januar 2008

Søster

Fantastisk billede af søsterløgsovs!

mandag den 7. januar 2008

sorg


Forvirring af følelser

Synes det er en svær tid. Skal forholde mig til sorgen over at have mistet min far og prøve at være glad for livet i maven på samme tid. Til begravelsen var der mennesker jeg ikke havde set et stykke tid som derfor både kondolerede med min far og ønksede tillykke med barnet på samme tid. Det var svært at rumme.
Imorgen skal jeg til NF scanning. Er nervøs over hvilket tal der kommer ud af det da jeg jo ikke er i midten af 20érne længere (33år). Åhh det skal bare gå godt for jeg kan sgu ikke klare mere lige nu...