fredag den 28. september 2007

søndag den 23. september 2007

efterårsjævndøgn

så er dag og nat lige lange....fra i morgen bliver natten og mørket mere og mere dominerende

fredag den 21. september 2007

kræft

Det var kræft de fjernede fra min fars tarm. Og de fandt også lidt i en lymfeknude. Har været punkteret et par dage...idag prøver jeg bare at glemme det hele lidt igen. Er hamrende træt af at ringe rundt til læger, hospitaler osv. Jeg kan ingenting ændre. Prøver bare at blive her og ikke ryge for meget i hverken fremtid eller fortid. Nogle dage mærker jeg noget, andre dage ingenting.

mandag den 17. september 2007

alkohol

Min bror opdagede igår at min far drikker igen. syntes jeg ville sige en masse men nu gik jeg helt i stå...

1 år med Casper


...lige præcis idag for et år siden mødtes jeg med en stormtalende mand der sad på halmtorvet og læste designblad mens han drak martini (hallo, det var midt på dagen) :)
Jeg var voldsomt træt af at date og alligevel afhængig af det. I løbet af et par timer fik jeg både sagt at jeg sgu ikke gad barbere mig under armene, at jeg fandme syntes det var (er) ringe hvis mænd ikke gider oralsex når man har mens og at nu ville jeg cykle ud til min lesbiske ekskæreste og se lesbiske serier....og det UDEN at han reagerede synderligt på det....

TILLYKKE TIL OS!!

fredag den 14. september 2007

kolonihave

Kære univers...ønsker mig virkelig virkelig meget en kolonihave!!

onsdag den 12. september 2007

The falling man


Så et program sent i nat om the falling man. En af de mennesker der sprang ud af twin towers for seks år og en dag siden. Det gik for alvor op for mig i nat at noget i mig er nød til ikke at tro på mange af de ting der sker i verden for at kunne være her. Det lyder meget egoistisk nu hvor jeg skriver det ned. Jeg ved at tingene er sket, at nogen valgte at lade de fly ramme, at mennsker døde på grusomme måder. At verden ikke kun er et godt sted. jeg ved det godt men hvis jeg åbner helt op for virkelig at mærke det kan jeg ikke holde det ud. Mærkede en flig af det i nat som blev søvnløs med tonsvis af tanker.

Billedet er her. Det ser roligt, dansende ud.

mandag den 10. september 2007

onsdag den 5. september 2007

den gode del af daily life

Spiste hos joahnne og christian igår med kæresten. Hjemmelavde pizzaer, for helvede den kvinde kan lave mad. En dejlig hyggelig aften. Nød dem og nød at kigge på kæresten og blive glad i maven. Han havde medbragt tøris fra sit arbejde til at lege med....så vi fik rygende drinks. Her tl morgen har jeg været til lægen efter svar på en masse prøver. ALt ok, manglede blor noget jern. Gik over på krikegården i solskin bagefter og bare brugt et par timer på at nyde storbyens form for stilhed, fugle og en masse aktive egern. Lige der midt i solen var det sgu rart at være mig!

mandag den 3. september 2007

sæsonstart

Jeg har efterhånden undervist et par år...men det kan sgu stadig ligesom overraske mig at det er MIG der skal være læreren, planlægge det hele og have div pædagogiske overvejelser ved hvert et åndedrag, få det hele gennemført eller improvisere en ny retning.
At være deltager i noget nu fedt...så kan man fnise lidt af det hele og skifte imellem at lege stjerne og tøffe rundt på sidelinien med tankerne på deres helt egne veje...Nogen gange kan man ævle løs og andre dage bare holde mund og smutte hjem til sig selv igen uden at have mælet mange ord. Som underviser må jeg være der, på flere planer.

søndag den 2. september 2007

Dans

"Skynd dig at lære at danse, ellers ved englene i himlen ikke hvad de skal stille op med dig" (St. Augustinus)