Barnet kan vist ikke lide mig når vi er alene...i hvert fald synes jeg han skriger lidt voldsomt meget her til formiddag (Casper drog jo desværre på arbejde kl 7 imorges :( )
Føler mig sgu ikke særlig "uendelig tålmodighed moragtig"...håber sådanne evner kan gro frem med tiden (helst ret hurtigt)...har selvfølgelig allerede med mit actionsind været igang m at overveje om jeg mon var igang m at udvikle fødselsdepression (om end symptomerne nærmere må være fødselsmaniodepressiv med alle de op og nedture)
Ja...og så kom jeg lige til for flere timer siden at tænde vores spritnye vaskemaskine UDEN at få tændt vandet og først opdage det meeget længe efter...håber den overlever. Eller håber at vi overlever: både lillen, mig og vaskemaskinen!
(en del har trøstende sagt at det er så hyggeligt når mandens barsel stopper og de drager på arbejde igen. Forstår det ikke...jeg synes her var meget rarere igår og alle de andre 13 dage Casper var hjemme)
2 kommentarer:
Al begyndelse er jo svær - men du skal se, det bliver bedre i morgen. Om et par uger kan du slet ikke huske at du syntes det var svært at klare det hele, med den ene hånd på ryggen :-)Knus fra Hanne
Håber vaskemaskinen ikke nåede at brænde af.
Fjord kunne nok mærke du var lidt klemt ved at skulle være alene.
De er jo super gode til at spotte sådanne følelser.
Det er nok gået bedre i dag..Ud i luften med jer og nyd sommeren.
Send en kommentar