Døden er. Vi kan ikke fjerne os fra den selvom det i mine øjne ser ud som om det er det de fleste i vores del af verden mest af alt ønsker at gøre.
Faldt over flg indlæg i min bloglæsning her til formiddag...smukke smukke billeder:
http://tosommerfugle.blogspot.com/2008/07/mennesker-fr-og-efter-dden.html
I sin tid da jeg slog mine folder på kunsthistorie på Århus Universitet holdt jeg på et tidspunkt et opløg og fotografier af døde mennesker (til mange af mine medstuderenes undren)...brugte bl.a. et af mine yndlings fotografier Jeffrey Silverthornes "Woman Who Died in Her Sleep", 1972
Hun ser så sovende magelig smuk ud!
8 kommentarer:
Enig, vi er kommet for langt væk fra at lade døden være hvad den er, en naturlig afrunding på livet, noget der er smukkere end at sidde fast på den yderste kant.
Men det er jo selvfølgelig endnu smukkere med et nyt lyv, et nyt lille menneske. Tillykke! :-)
Er det virkelig et virkeligt billede? Det ser smukt ud og samtidig meget makabert med de der syninger.
Det er rart at høre at du tager døden ved hornene og ikke er bange for den. Sådan en ånsvag bedemand! Tænkt at han virkelig ville have dig til ikke at se din far. Han har da overhovedet ikke fattet en dyt af det der med døden. Jeg tror på at det er utroligt vigtigt at se de døde, for på den måde at få sagt orentlig farvel.
Kære Alpha Fe.
Jeg har fulgt lidt med her fra lige før du fødte din smukke lille Fjord. Et kæmpe tillykke med ham! Han er skøn!
Jeg er selv mor til Irma som desværre ikke er hos os mere. http://blog.irmacornelia.dk/#home
Lige siden jeg stødte på din blog har jeg været meget bevæget over din måde at forholde dig til døden på. Det skinder igennem ved din måde at følge med og kommentere på andres (mødre til døde børn) blogge. Selvom du var højgravid så forholdte du dig alligevel til andre døde børns mødre og deres sorg.
Og nu dette indlæg og dette billed. Der er mange der godt kunne lære noget af dig og din fuldstændige accept og forståelse af det eneste vi i livet at 100 % sikre på, nemlig døden. Som mor til et dødt barn møder jeg jo tabuet hver dag og det er sgu hårdt.
Jeg syntes at det er meget smukt og meget beundringsværdigt! Tak!
Mange tanker fra Jeanette
hej søs, jeg var forresten inde og se sally mann på den sorte diamant den anden dag.. hun har jo også taget billeder af døden, æstetisk og fint, det lidt jeg så.. jeg er jo lige modsat dig, ræd for de døde.. skørt vi er så forskellige på det punkt hva! har kigget lidt på billederne du linkede til og de var ik så farlige.. jeg er vist ved at blive mere hærdet og ikke så bange mere. altså på den gode måde. Hvis dig og fjord en dag er i overskud skulle i gå ned og se udstillingen og den film der kører dernede..
To sommerfugle: tak :)
Maomis: ja det er et rigtigt billede og et fantastisk dobbelt udtryk! Tror en af grundene til at den idiotiske bedemand ikke ville lade mig se ham var at han ikke havde tøj på og det var han så vidt jeg husker blevet bedt om at give ham på...det var i hvert fald den eneste grund jeg kan komme på. Han var ikke særlig indlevende hvilket på være en nødvendighed som bedemand. Desværre har min bedstemor sagt at hun gerne "vil have" ham....noget mega møg!
jeanette: tak for ord! Det er ærligt talt meget rart nogen gange at blive anskuet positivt da jeg ofte blir mødt med undren i min konfrontanitet (er det mon et rigtigt ord? :))
Faster fis: JA ved den er der og hun er så fed!! så smukke billeder af hendes børn (som er blevet beskyldt for at være pædofile...halllo)skal helt klart derind!
Jeg kom lige forbi via en anden side - (nysgerrighed) - og blev lidt fanget af dit indlæg.
Døden har også en stor plads i mit liv - vores 3. barn døde, da hun var 5 uger.
Jeg synes kun at det er fint at se og tage afsked. At forholde sig reelt til døden og ikke skubbe det fra sig som noget farligt. Vi møder den jo alle - før eller siden.
Også et kæmpe tillykke med Fjord herfra.
Du ved jo at jeg gennem mit arbejde og ved familiemedlemmer har siddet ved dødende. Det har så godt som altid været fredfyldt.
Jeg syntes det er naturligt at tænke på døden, når man lige har set et nyt liv komme til verden.
Vi kommer jo til at tænke på ansvar og muligheder og hele livet.. hvad vil man og hvad er muligt at give, hvad har man selv sat pris på og hvad og hvilke værdier ønsker man at give vidre...
Jeg fandt en gang et lille digt, jeg blev så glag for,da jeg havde mistet min far. Jeg har brugt det til personer jeg holdt af, som var kede af at have mistet en kær.
Det hjalp meget og gerne sammen med musik...
Det er her:
At dø frygtes pgr. af den ledsagende følelse af håbløshed - afmagt og isolation!!!!
Øjeblikket er ikke skræmmende eller pinefuldt MEN kroppens fredelige ophør med at fungere---
Som et stjerneskud - der forsvinder i den uendelige nat...
Så har jeg når der har været behov herfor sendt varme tanker og et knus afsted på en stjerneklar aften.
Jeg har haft meget glæde af at læse bogen døden og den døende. det er en af de meget få bøger jeg har læst 2 gange. af Elisabeth Kybler- Ross----Jeg har den hvis den har interesse.
Send en kommentar