onsdag den 23. januar 2008

i min mave...


...ligger der et lille levende menneske og gror sig stor nok til at komme ud i verden udenfor mig. Gad vide om jeg kommer til at forstå det sådan 100%??? Måske når det begynder at røre sig så meget at jeg kan mærke det hvilket skulle være snart.
Jeg skal være mor til sommer...jeg er vel egentligt allerede mor nu. Jeg fatter det altså ikke.
(en halv time efter) er vist også bange for at fatte det i et forsøg på at beskytte mig selv imod muligheden for at det lille menneske forlader mig. Mennesker dør jo ikke kun som gamle.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sådan er kærlighed...

Anonym sagde ...

Hej Alpha Fe

Det gør mig ondt at høre om din far, jeg kondolere til dig og dine nærmeste.

Selv i denne svære stund vil jeg nu også sige tillykke med graviditeten. Du bliver jo en fantastisk mor.

Vi ses

Kokjo...

Hvad? sagde ...

Ja, forstår dig godt. For mig er der en evig angst forbundet med det at være mor. Men jeg er vist også lidt ekstrem...:-)
Men du er heldig, at have sådan et lille vidunder inde i maven! Det er jo en fantastisk og magisk tilstand!

Alphafeen sagde ...

Kristin: ja!...pyhhhh!!

Kokjo: tak for begge dele, håber du får lavet forygende mad i Århus!

Kusine: ja...føler bare ikke magi disse dage og havde egt ikke troet jeg KUNNE blibve mere bekymret end jeg allerede var...

Anonym sagde ...

Hej søde
Når man bliver mor har man for første gang i sit liv noget at miste... ikke fed tankegang for kæresternes ego, men sådan er det...

Knus
Anne

Alphafeen sagde ...

Hej smukke
Så dig på lokaltv imorges, hyggeligt! Og ja, det må caspers så vende sig til...der er sgu så sjældent bøvl med den mand så det bliver sikkert ikke noget problem :)
Miss you