tirsdag den 29. november 2011

Fantastisk stilhed (hvem havde troet at det var lige mig??)

Jeg har i løbet af efteråret været med i et livsstilsprojekt der er en kombi af en ernæringsterapeutisk metode "små skridt", filosofi og mindfullnes. Det er center for eksistens og samfund under sociologisk institut der tværfagligt med andre afdelinger af uni har fået en del penge til at udvilke en etode til brug for varige livsstilsændringer.

afrundingen af første del af dette var et døgn afsted på langebæk retreat center (smukt smukt stedhttp://www.flickr.com/photos/blitzwertz/4676099048/ ) hvor vi fra fredag aften til lørdag eftermiddag var sammen i tavshed. Dvs...lavede øvelser, spiste, hang ud, gik ture osv i stilhed. Og for pokker hvor var det skønt. Var en kende skeptisk inden men også meget nysgerrig på hvordan det ville være. Og faktisk var det ufatteligt befriende kun at koncentrere ig om mig selv! Det skal helt sikkert undersøges mere!!

Ligenu er jeg helt alene hjemme, julemusik, julete en træningsøm krop (endda et stort blåt mærke i taljen efter første møde med træningshulahop ringe!) og også en småøm psyke ovenpå en noget sær terapisession igår...og der er sol udenfor!

torsdag den 24. november 2011

Væk igen, måske tilbage?

Blev atter engang ramt af hvardagen og blev lidt væk. Fjord har været syg nærmest 2 mdr (kommer lige til at tænke på bitterfissen bethanys indlæg ang hvor lidt hun gider læse blogpost om andres børn). Kæft det har trukket tænder ud. Og udover en masse væske på ørene (faktisk første gang han har problemer med ørene) fandt vores læge aldrig ud af hvad der helt præcist var med ham udover at det måtte være nogle forskellige virusser og et imunforsvar helt i bund. Og måske noget gemt så godt inde i hans lille øre at det ikke kunne måles.
Nu får han antibiotika og det hjælper. Heldigvis.Og masser af mælesyrebakterier til at bedre den sadrede tarm han så får af medicinen... han nåede sgu at tabe 1 /8 del af sin vægt, lille lange Fjord.

Og han er i børnehave igen (den hedder Troldhytten men Fjord siger Troldehyggen, kan ikke nænne at rette det :)) og leger så godt med sin nye gode ven Ella. Ahhhhh!

Og jeg har faktisk haft nogle dage hvor jeg kunne mærke gamle glæder igen. Ting der tidligere har gjort ig eget godt men som har været meget længe væk og helt umulige at mærke. Det føles lidt skrøbeligt. Jeg håber det bliver ved med at poppe op: lysten til igen at vinterbade, lysten til at danse (især de 5 rytmer, min gode gamle tribe), glæden ved tegneterapi... Det er lige ved jeg kan kende mig selv en lillebitte smule igen :)

lørdag den 12. november 2011

skriiiiiiiig!

Hvornår pokker er det at pseudotvillinger af hankøn får så uhyggelig meget glæde af hinandenn???

De skændes og skændes og her er et pokkers lydniveau. Nogle gange kommer det til at føles som om at familieliv handler om uafbrudt konfliktløsning og brandslukning. Kl er 9.53 lørdag og jeg er allerede træt...

onsdag den 9. november 2011

Bach på en søndag

Jeg råelsker Bach.

Hans musik, især kantaterne har den ultimativt beroligende effekt på mig. Hørte det selvfølgelig også meget som gravid så Fjord har kendt det lige fra maven...så når vi hører det udbryder han glad "hør mor, det er sådan noget musik vi to godt kan lide" :)

Forleden søndag var der koncert i Den lokale kirke (Enghave). Bach, kor og fuldt barokorkester. Havde luret på det og overvejet hvordan jeg nu lige kunne snige det ind i mit søndagsmorfamileprogram. Det endte med at Fjord og jeg gik derop. Vi kom lige på slaget og der var stuvende fuldt (sker ikke så tit) så vi endte oppe på balkonen. Ingen ledige stole så måtte stå op med Fjord i favnen da han ellers ikke kunne se en dyt.

Men for pokker det var dejligt. En tung lille lang 3 årig der blev tungere og tungere og til sidst også åndede meeget tungt. Dvs snorksov. Fik en stol. Så resten af den smukke koncert nød jeg med en sovende Fjord på maven der ikke lød sig vække af hverken sopraner, trompeter eller pauker :) Og vågnede med et kæmpe smil da koncerten sluttede og glad travede hjemad mod far og lillebror med sin lille pote i min hånd.

Mnnnnnnn Dejligt!!! Og så ufatteligt længe siden at jeg har nydt en uafbrudt koncert!! Mere, mere, mere...

mandag den 7. november 2011

længe leve antikedeligheden

http://advancedstyle.blogspot.com/

Tjek den her blog ud...smukke smukke gamle damer der ikke er blevet kedelige og gråtrenchcoatagtige, det er sgu da lige hvad man har brug for når dagene bliver mørkere og koldere!

fredag den 4. november 2011

jeg er blevet...

...hende med 4 indlæg årligt og en ny baggrund hver gang!
Derudover er jeg vist blevet den eneste i hele verden der ikke barberer mig under armene (ved godt du synes det er helt håbløst Bedste :)) og aldrig har gjort det.
Idag da jeg trillede afsted med ladcyklen mod børnebussen, hvor jeg skulle hente ældsteafkommet, kom jeg til at tænke på det...og jeg kunne skisme ikke komme i tanke om nogen der heller ikke gjorde det. Altså barberer sig under armene
Tænk hvis her var en enlig læser tilbage der heller ikke gør det, eller kender en der kender en???
(derudover skal jeg for første gang i en milliard år have klippet mit hår i morgen. Det er seriøst sølle efter to graviditeter, en depression og hvad jeg ellers kan fiske op af lommeulden og prale af. Update følger...jeg hader frisører!)
Ja så ville jeg lige finde et fint billede af en fin hårfyldt armhule (dem var der ikke mange af) men endte med denne lille hårtrold...jøsses dog!