Den der vagtlæge jeg havde fat i forleden var ikke nogen hjælp... tværtimod.
Hvis du har overskud er der her fortællingen om hvor vigtigt det er ikke kun at lytte til lægesystemets kloge hoveder men også i høj grad egen mavefornemmelse. Den fortjener så meget stemme og at blive hørt alle de steder den kan. Historien starter d. 5 december så start der:
http://blog.irmacornelia.dk/#home
5 kommentarer:
ja vagtlæger fatter ikke altid alting.. jeg fik også en gang besked om, at tage op på til vagtlægen selv, men jeg havde så mange smerte at der måtte to ambulancefolk til at hjælpe mig ud af min seng.. For der var heldigvis en roomie der tog sagen i egen hånd og ringede efter en ambulance..
Har kigget lidt med hos lille irma.. ikke meget men lidt læsen i den triste "julekaldender" er det blevet til. det er barskt.
Det er en gribende fortælling hos Jeanette, og du sidder sikkert ligesom alle os andre: hvorfor faen greb ingen ind, og hvorfor skulle de alle 3 igennem den oplevelse. Det er godt nok barske sager.
Jeg har selv prøvet lidt lignende hvor ingen hørte på mig i 3 måneder. Jeg var bare en pyldret førstegangs mor. Men vi endte altså med 2 ugers indlæggelse på Skejby Sygehus til sidst. Så mavefornemmelsen skal man holde fast i. Men hvor er det frustrerende ikke at blive hørt. Man går derhen hvor man skal høres, og så skal man bare være heldig at løbe i en årvågen læge. Men der er skisme langt imellem den. Som sagt, så søgte jeg i 3 måneder inden jeg fandt een. Det kan stadig gøre mig arrig.
Eller som sidste gang hvor jeg aborterede. Sagde til en læge dagen inden, at jeg havde så pokkers ondt i maven og følte at noget var galt. Selvom jeg havde været alt det igennem med Jacob (og hun konstaterede for højt blodtryk hos mig) syntes hun det var overflødigt at scanne mig. "Vi kan jo ikke scanne hver gang du er urolig, for så skal du jo være her hele tiden".
Dagen efter henvendte jeg mig igen, og blev allernådigst scannet om aftenen. Og jeg havde jo ret - der VAR noget galt. Den lille havde været død i 2½ uge.
Svineri altså. Man har ikke megen tiltro til det system. Og det frygtelige er, at det koster menneskeliv og giver os andre dybe ar på sjælen.
Jeg er lettet over, at lille Fjord gik fri. Men som du kan se hos Jeanette, er der al mulig grund til at være helt sikker på at lægerne har styr på det. Håber, det var ok, at jeg skrev som jeg gjorde på de andre indlæg. Jeg har jo selv en søn, som er svært handicappet efter en lignende bakterieinfektion, som ikke blev behandlet, så jeg følte mig forpligtet til at reagere.
Mvh Astrid
Astrid: selvfølgelig var det ok m dit input! Var det samme bakterie din søn blev syg af? Og hvad fik han af symptomer?
Hej igen
Det var samme bakterie familie. Den i mosen hedder Clostridium Botulinum,den Noah fik hedder Clostridium Difficile. Vi blev begge smittet på barselgangen og mens jeg fik mavesmerter og diarré (altså en slem omgang), så fik Noah hyppige afføringer med noget blod i. Ikke voldsomme mængder blod dog. Ligesom Jeanette, fik jeg af vide af lægerne på Hvidovre, at det var mit blod fra brystet, der kom helt rødt ud i den anden ende. På trods af at Noah ikke tog på og efterhånden fik andre problemer, som følge at nervegiften (som toxinerne er), så undersøgte de aldrig afføringen og behandlede mig istedet som en hystade, der ikke ville acceptere at jeg ikke havde næring i mælken. Først 5 uger senere kommer vi på rigshospitalet, hvor man tager en afføringsprøver, der påviser bakterien. Desværre var det for sent og alle hans nerver er ødelagt idag.
Jeg har talt rigtig meget med en ekspert i botulisme, (difficile er der ikke forsket så meget i), derfor ved jeg at Noah har et næsten ens sygdomsforløb. Han kunne også have været kureret ved en 7 dages kur med et specielt antibiotika. Noah har siden været smittet 3 gange med denne og en anden clostridiebakterie under indlæggelser og er årsag til at der i disse dage er ved at åbne sig et større internationalt samarbejde, da man øjensynlig har forsket i dette de sidste 10 år i udlandet.Vi er håbløst bagud herhjemme. Stephen Arnon (botulisme-eksperten) har udviklet både en kur og en vaccine.
Det er dybt tragisk at vi ikke er bedre med herhjemme.
Nå det blev langt. Humlen er, at småbørn for meget få symptomer hvis nogle af clostridierne. Jeg lader mig aldrig affeje igen. Og selvom det kan skræmme folk at læse om Noah, så hellere det end at et til barn skal udsættes for så voldsomme lægesvigt som Noah og Irma.
Ps. smitte kan elimineres med ordentlig hygiejne og rengøring.
Send en kommentar