...det med at aflevere. Mine børn.
Og slet ikke til at aflevere dem til en kæmpe hvid dobbeltdækkerbus (selvom de har verden sejeste chauffør der på bedste B.S Christiansen vis ville redde hver og een unge, om der skete det mindste lille uheld (7-9-13)).
Hver morgen står jeg og smiler og vinker (nu hvor jeg pludselig har hele to børnehavebørn opstår der ofte det logistiske problem i at kunne vinke til dem begge) når bussen drejer ud på gl. kongevej med begge mine børn og UDEN mig og mærker den der ting i maven, der nu får mig til at skrive at jeg vist aldrig helt vænner mig til det.
Og så må jeg bare indrømme og acceptere at det altså medfører våde morgenøjne flere gange om ugen! Jeg bliver aldrig hende med tilstoppede tårekanaler...
(og fuck hvor var det mega mørkt i morges...hvad sker der? Har systemet glemt vi HAR passeret solhverv og går mod lyset??)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar