Jeg er så pisse sej!!
Da jeg lige inden jeg fødte Yngsten genstartede i terapi handlede hele første session (så vidt jeg husker) om at jeg storhylede over at jeg ikke kunne overskue alt det med mad: beslutte, købe ind og lave det... Hver dag og hele tiden. Det var helt uoverskueligt.
Jeg har altid misundt de veninder jeg har der eeeeeelsker at lave mad, og for hvem det er ren afslapning og terapi (der ikke koster kassen i timen som min terapi gør ;))
Men sådan er jeg ikke.
Jeg har mine moments i køkkenet...jeg er ikke hundedårlig til det (om end store stykker kød skræmmer livet af mig, jeg kan på ingen måder håndtere en hel kylling (selvom den er øko) eller en mørbard for den sags skyld (selvom den også er øko)
Står jeg i et supermarked uden en plan opfører min hjerne sig som om der kun findes een ret i hele verden: pasta med kødsovs...(findes der flere???)
Nå men det mad har bare stresset mig af pommeren til. Især efter jeg avlede og også skulle brødføde andre end mig selv. Så skete det mesterlige...jeg begyndte at lave madplaner (havde uden held prøvet før) men pludselig lykkedes det mig at komme igang.
Så de sidste 2 mdr har jeg hver lørdag lavet en uges madplan og fandme også handlet ind på nettet til det hele. Så søndag morgen kl 9 ankommer mine yndlings nemlig.com mænd med hele molevitten og så skal der oftest ikke købes andet ind den uge! Sådan siger jeg bare!!!
Hvad med DIG og mad? Kører det bare? Eller hvordan tackler du at brødføde digselv?
ps...2 indlæg på to dage tadaaaaaaaa, der stak jeg lige hele årets blogrekorder :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar