holy cow...

...hvor en dag!

Arbejdet var et sandt kaos...og alt muligt og umuligt andet. Nu er jeg så endt på slappe af madrassen foran tvet og et netop set desperat forsøgende at skrue låget af en åben portvin...jov jov, det kører helt sikkert for mig.

Men nu er der jule fred. Jeg tror det der skal nåes er nået og i morgen skal jeg bare have tempoet inde i min krop sænket stille og fredeligt ned med julesalmer og noget tiltrængt langsommelighed!

Ahhhh indtil da hjælper hr portvin med roen ;)

Glædeligt solhverv!!!

Børn der sover er totalt zen at se på. Og endnu bedre bliver det når de griner i søvne!
I går nat vågnede jeg ved at ældsten skraldgrinede. I lang tid. Og ebbede ud i kluklatter. Elsker følelsen af at ligge der i mit samsovningsvacum og glædes over at mit barn drømmer noget godt :)

Der er sket forfærdelige ting med mit fredags yoga: det er rykket en halv time så jeg ikke kan nå det pga af arbejde så nu vil jeg hoppe i havnen og dertilhørende sauna og håbe det bedrer mine dunkende pandehuler inden arbejde ( over en uge har jeg hygget mig med dem nu)

Sidst men på ingen måde mindst: GLÆDELIGT SOLHVERV
Nu kommer lyset sgu tilbage, er du så færdig jeg savner det :)

(ps...gæt hvem der faldt i søvn...)

Madplans Masteren!!

Jeg er så pisse sej!!

Da jeg lige inden jeg fødte Yngsten genstartede i terapi handlede hele første session (så vidt jeg husker) om at jeg storhylede over at jeg ikke kunne overskue alt det med mad: beslutte, købe ind og lave det... Hver dag og hele tiden. Det var helt uoverskueligt.

Jeg har altid misundt de veninder jeg har der eeeeeelsker at lave mad, og for hvem det er ren afslapning og terapi (der ikke koster kassen i timen som min terapi gør ;))

Men sådan er jeg ikke.
Jeg har mine moments i køkkenet...jeg er ikke hundedårlig til det (om end store stykker kød skræmmer livet af mig, jeg kan på ingen måder håndtere en hel kylling (selvom den er øko) eller en mørbard for den sags skyld (selvom den også er øko)
Står jeg i et supermarked uden en plan opfører min hjerne sig som om der kun findes een ret i hele verden: pasta med kødsovs...(findes der flere???)

Nå men det mad har bare stresset mig af pommeren til. Især efter jeg avlede og også skulle brødføde andre end mig selv. Så skete det mesterlige...jeg begyndte at lave madplaner (havde uden held prøvet før) men pludselig lykkedes det mig at komme igang.
Så de sidste 2 mdr har jeg hver lørdag lavet en uges madplan og fandme også handlet ind på nettet til det hele. Så søndag morgen kl 9 ankommer mine yndlings nemlig.com mænd med hele molevitten og så skal der oftest ikke købes andet ind den uge! Sådan siger jeg bare!!!

Hvad med DIG og mad? Kører det bare? Eller hvordan tackler du at brødføde digselv?


ps...2 indlæg på to dage tadaaaaaaaa, der stak jeg lige hele årets blogrekorder :)

Er du så færdig jeg vågnede!

Hold op det er så længe siden jeg har skrevet, at det sgu (pga nyt look) tog mig flere minutter at finde ud af hvordan pokker jeg skrev et indlæg...
Jeg har egentligt ofte haft lyst til at skrive men nogen gange spænder det ben for mig at jeg tænker at det måske var federe at starte en ny og være anonym. Men altså...når jeg ikke engang kan skrive et indlæg længere ville det nok være en uoverskuelig proces at lave en ny. Hmmmm, den kører videre i overvejeren.

Hvad sker der så i feens univers?
Ældsten nærmer sig 4 1/2 år. Yngsten er lige ved at runde de 3 år (ohhh yes han er hidsig) og livet på Vesterbro drøner ud af vejen med alt for mange km i timen. Jeg er blevet raskmeldt efter en sygeperiode med depression der tog en hel del længere end jeg havde forestillet mig. Ikke fordi jeg føler mig totalt på toppen men jeg har mod på at prøve igen.
Har det sidste år arbejdet i et lokalt socialt projekt her på Vesterbro. Nu har jeg så kastet mig ud i et helt almindeligt job og glæder mig sgu til at modtage en rigtig lønseddel igen! Samtidig starter selvfølgelig alle tankerne om hvordan jeg får skabt et arbejdsliv der passer ind i familielivet. Og ind i mig :) Og ikke mindst hvad det skal indeholde...

Og dagens oplevelse: at blive mega råbt af tidligt i morges da jeg nok så frejdigt forsøgte at transportere mit afkom hen til børnehavebussen og kørte en micro smule på fortorvet foran vores ejendom...af en politimand i fuld uniform og på blinkende politimotorcykel...
Var gået igang med at argumentere for mit lille fejltrin da jeg pludselig kommer i tanke om at manden jo berettiget kunne give mig en bøde. Hvorefter jeg hopper af og lusker videre. Men altså om end han havde ret så kunne han sgu da godt lige kommunikere det ud på en måde der ikke var ved at skræmme livet af mit afkom (senere på dagen, på vej hjem fra børnebussen modtog jeg så en skideballe af ældsten da jeg igen kørte en lille bitte micro smule på fortorvet)

Jojo...:)