...i tidernes morgen gik jeg på kunstskole og ville på kunstakademeiet. Jeg lavede nogle temmeligt selvudleverende projekter og følte mig ikke helt rustet til reaktionerne så derfor drejede jeg ind på en mere teoretisk vej: jeg ville på uni og læse psykologi eller kunsthistorie. Jeg valgte sidstnævnte. Det gik sådan set strygende men jeg tabte min krop på vejen som semestrene skred frem og jeg havde overstået alle de fag hvor der var kreativ udfoldelse med (jeg læste i århus, københavn var ren teori) Så jeg skrev bachelor og smuttede. Troede jeg ville på arkitektskolen og senere designskolen...dyrkede en masse krop og havde et fantastisk år hvor jeg et halvt år selvudviklede på daghjskolen mandala og lige efter et halt år samme sted med kunstterapi (det var dengang man kunne gå på sådanne kurser på dagpenege...kæft det var tider :)) Der faldt jeg så over en folder fra det der dengang hed afspændingspædagoguddannelsen (nu psykomotorisk terapeut) Jeg havde haft en del ekskærester hvis ekskærester (ja sgu!) var afspændingspædagoger og altid syntes det lød meget afspændt og tamt. Men ordene i folderen ramte...stedet mellem krop og psyke osv...jeg søgte og kom ind. Og flyttede fra århus til Nørrebro.
Efter 3 1/2 års hårdt arbejde både fysisk og psykisk kunne jeg så tilføje en professionsbahelor i afspænding og psykomotorik til cvet. ret hurtigt herfeter var jeg røvsyg (læs gravid) og siden da har jeg så været i gravid-føde-amme-nurse land.
Nu er jeg så væltet ud på den anden side med en depression hoppet ud af håndtasken (landet var ikke ukendt) Hvad fanden er det jeg skal med den del af mit liv? Jeg har så svært ved at mærke hvad pokker jeg har LYST til. Ofte vil jeg noget helt andet. de tilbagevendende ting er som følger...Den ene dag tænker jeg at jeg sku bare læser psykologi (pm end ingen su på kontoen) så jeg da for pokker kan få en enkelt titel som folk ved hvad er. Andre gange er det jordemoder jeg vil være. så vil jeg nogen gange have min egen lille biks med sager (jeg nok ikke kan nænne at sælge) osv osv... jeg kunne jo også være krea igen. Eller helse. Årh fuck altså, det gør mig ofte så ked af det at jeg føler at der slet ikke er retning på. At jeg bare roder rundt og kan lidt af alting. Håber at den kommende behandling også vil kaste ro over den del af mit liv.
Nå nu gik jeg helt død...fortsættelse følger (måske)
2 kommentarer:
Jeg syntes det er mega hårdt at der er krise - men noget godt er der kommet ud af det her hos os; vi har ikke så meget valg, andet end at søge de stillinger vi kan og arbejde målrettet mod et job.
Det der lystbetonede "hvad vil jeg egentlig"-lod, det er blevet lettere. Og det er faktisk en helt rar følelse. For det har taget lidt af ansvaret af vores skuldre. Nu er vejen lidt mere bestemt for os. Og selvom jeg egentlig gerne ville læse videre til antropolog, så duer det sgu bare ikke lige nu, for der er ingen jobs til antropologer, så det er bedre jeg bare er lærer et par år. Og det er blevet en form for trykhed fremfor pres, som jeg altid havde troet det ville være...
hmmmm kan se hvad du mener....men jeg havde sgu nok lettere ved at finde arbejde som jordemoder end som psykomotoriker
Og jeg har jo ikke helt mærket den krise på egen krop mht jobsøgning...endnu...
Er du egt lærer på nørrebro?
Send en kommentar