ondt i mormaven

Det har været lidt en heftig tid med indkøring. Efter den første dag havde Fjord nogle dage hvor han græd men alt i alt er det gået super godt. Og han er SÅ glad for at være sammen med andre børn!

Den kontakt medhjælper der er Fjords har 14 dage før Fjord kørt en lille pige (der faktisk er 14 dage ældre end Fjord) ind og hun græder og græder og græder. Dette har betydet at hun nærmest nonstop sidder oppe v hende der også er Fjords kontakt person så min eneste anke pt. er at jeg godt ku ønske han fik lidt mere kropskontakt af hende...selvom han faktisk ikke er særlig interesseret i de vokse men mere i de andre unger. Min anden anke pt er vores stofbleer som pludselig slligevel var et problem fordi lederen ikke ville lave det hun kalder særbehandling uden en lægeerklæring samt ikke ville pålægge sine medarbejdere ekstra belastning. Dette reulterede i et møde hvor jeg endte i en times lang argumenteren der endte i en prøveperiode på 14 dage hvorefter vil skal holde nyt møde.

Og så lige det der fylder mest: den der morondt i maven. Jeg SAVNER ham. Det er SÅ underligt pludselig ikke at se alt hvad der sker med ham og ikke hele tiden vide præcist hvordan han har det. Jeg kan jo se han nyder de andre børn og det hjælper på det. Men han skal aldrig aldrig aldrig være så ked af det dernede som hende den lille. ALDRIG!
Og så hjalp det ikke at en masse af det lederen brugte som argument for ikke at ville bruge vores stofbleer fik det til at lyde som om mit barn var blevet en lille numse på at samlebånd (selvom det til en vis grad jo er sandheden)
Og det hjælper heller ikke at jeg i forvejen er lidt hudløs, træt og hormonagtig.

Jeg ved godt at det hele er meget normalt og at alle mødre med nybagte vuggestuerollinger sikkert kender den der i maven...men altså, det får den jo ikke til at forsvinde.

Hvad mon han laver lige nu?