fredag den 6. februar 2009

jeg er forelsket

...i ham her:




Han hedder Kaj og hans tro følgesvendinde den røde dukke med den grønne nederdel hedder Lise :)

Åhhhhh alle de fine ting man kan købe til sit barn...men altså skal man så af med dem igen når han engang flytter hjemmefra? Suk :)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nej det skal man ikke ;O)
Måske ender det som hos mine forældre, der måtte bede mig og min søster om at komme og tømme deres kældre for al skends gammelt ragelse, lige fra bamser, lego og yndlings sengebetrækket, som vi da bare ikke kunne nænne at smide ud, men som mine forældre tilsidst ikke orkede skulle fylde en halv kælder! :O)
Disse ting flyttede med rundt fra den ene kælder og det ene loftsrum efter det andet, og efterhånden er der kun børnebøgerne tilbage. De står faktisk på min reol i min stue, og er stadig højtskattede! :O)

Maomis sagde ...

Han er da også bare helt vidunderlig! Jeg tænker tit på alle de ting jeg efterhånden har købt og som jeg har et helt særligt forhold til. Især alle børnebøgerne – altså dem jeg har købt til mine børn. For mine egne bøger, fra da jeg var lille, er mine! Dem vil jeg altid have. Jeg håber mine børn er enige.