søndag den 31. august 2008

tekniske problemer...

...jeg kan pt ikke få min comp til at læse kortet fra min mobil hvor alle de nyeste billeder ligger...så derfor pt kedelig blog uden billeder. Der arbejdes på sagen (dvs den er lagt på kærestens tekniske skuldre ;))

blød

...altså...når det der lille nye væsen putter sig ind til mig med mælk om munden, glipper med øjnene og moser sin lille snude endnu længere ind mod min krop, smasker højlydt og glider væk til et andet sted så blir jeg totalt varm og blød i hele min 34 årige ellers pt ret stive krop!

fredag den 29. august 2008

Generationer

Idag da jeg gik igennem Nørrebroparken så jeg to tussegamle mennesker, en mand og en dame der sad på en bænk og meget interesseret sad og iagtog og kommenterede nogle unge skaterfyre der skatede løs på skatebanen. Dejligt!

torsdag den 28. august 2008

Jeg har verdens bedste kæreste...

...der sender søde ting på facebook ;)


(selvom jeg først opdager det 6 uger efter ...)


OhhhhHHhhNO!

Opdagede til min rædsel igår at der er planlagt eller i hvert fald forslået en motorvej lige hen over den dejlige mark der ligger nedenfor vores kolonihaveforening. Heldigvis bor vi i den anden ende en altså for pokker alligevel...Kunne vi da ikke bare få hestevogne igen?? Og hvem pokker skal alligevel til fredrikssund anyway?? (ud over et smut på Willumsen Museet)

ÆÆÆVVV!! (kryds fingre!)

ps...min comp vil ikke tage imod billeder pt...hav tålmod!

onsdag den 27. august 2008

lille My lampen "MHY"

...min søster dør når hun ser denne lampe:

http://camillaengman.blogspot.com/2008/08/little-mys-hair.html

...den ville jeg også gerne eje :)

tirsdag den 26. august 2008

gået lidt i blog stå...

...hjemme fra århus igen men er gået lidt blogdød....håber jeg liver op igen :)

onsdag den 20. august 2008

...




mit liv ligenu...prøv selv: http://wordle.net/create

...stadig levende

...bare været i kolonihaven og imorgen på vej til Århus :)

Og idag har lillen næsten ikke grædt dejligt dejligt!

lørdag den 16. august 2008

endnu en update fra operaakademiet i Thorsgade

Fjord var til kraniosakral igen igår...han sov sig sageligt igennem det meste :)

Og lige nu som jeg sidder her har han han ikke spist siden kl 9 og sover og sover og sover...ja nu bliver moderen jo helt nervøs for om han er halvdød el dødsyg el noget...

Casper har taget ferie en uge...oHH my god hvor er det dejligt at være 2 om det hele igen!!


(nå pyhhh nu græder han, han LEVER :))

fredag den 15. august 2008

skrigeren, ver 2

Hold op altså...det barn må bruge så meget energi på alt det skrigeri, forstår ikke helt hvordan han har kunnet tage så meget på når så meget krudt ryger på stemmekontoen.

De sidste par aftener har Fjord taget sig en aften skrige marthon på et par timer. Ingenting hjælper, han skriger sågar imens han spiser... Hold op det er frustrerende, og det ligger så skidt sidst på dagen fordi de få energiressourcer jeg har er ved at være brugt v 20 tiden ovenpå en lang dag med amme, skifte ble, underholde, amme, skifte ble, trøste, gå lang tur, amme, skifte ble, underholde (...)


Jaja det Er fantastisk at blive mor, men gud hjælpe mig også vanvittigt hårdt!

torsdag den 14. august 2008

Tillykke

...til min far

Han har fødseldag idag...om end han ikke er her længere....

http://fasterfis.blogspot.com/2008/08/min-far.html

onsdag den 13. august 2008

tyksakken Fjord :)

Idag er Fjord 3 uger og 5 dage. På fredag skulle han gerne have taget 600g på men tyksakken har sgu taget hele 1500g på og vejer nu 5,1 kg...

Underernæring er streget af bekymringslisten so far ;)

Irmas historie

Gennem bloglandskaberne er jeg faldet over en lille piges historie. Denne del af hendes liv blev alt for kort grundet menneskelige fejl og det har hendes forældre nu klaget over. På smukkeste vis, selvom jeg godt kan høre at det lyder lidt underligt at kalde noget sådant for smukt.

Jeg synes Irmas historie skal læses af så mange som muligt:
http://blog.irmacornelia.dk/#home

tirsdag den 12. august 2008

Min smukke sovende familie...






TAK!

Igår blev jeg "passet" af en god veninde Eva...jeg ankom til denne fantastiske frokost anretning

Herefter hyggede hun med Fjord mens jeg RÅsov på sofaen, vågnede til en lækker smoothie, sov mere og vågnede til aftansmad (incl kæresten)

For pokker hvor var det dejligt...tusind TAK Eva!!

Skrigeren SKIPPER!


TILLYKKE

...til mig :)

Idag er jeg hele 34 år gammel!

mandag den 11. august 2008

ulemper v blogging # 1

Mig: "og ved du hvad, jeg har......."

Veninde: "jeg ved det godt, jeg har læst det på din blog...."

(øhhh nå....)

mine nevøer



...tjek lige de her to skønne trolde Rasmus og Sebastian :)

huller

Hold op det er længe siden jeg har været så længe væk fra blogland. Er helt bagud i de blogs jeg følger med i :)
Fjord er endelig gået kold ovenpå en morgenskrigtur og endda i slyngen så jeg har mine hænder fri!

Casper er på arbejde igen ovenpå at hans ryg/lænd gik i ged i torsdags...heldigvis ser det altså ikke ud til at det medfører 2 mdr sygemeldt og liggende som sidste gang...pyyhh!!

Tiden sidsen sidet er gået m amning og emning og bleskift. Dog er der blevet klemt et bryllup ind (vi nåede kirken 2 sek før bruden, babyer er sgu ikke lige sådan at få afsted i tide) og lillen klarede det superflot, det samme gjorde han meget trætte forældre ;) (og næste gang jeg får barn aflyser jeg alt minimum en mdr efter!)

Imorgen er det min fødselsdag...dette afødte som altid ønsket om at holde fødselsdag, måske endda endnu kraftigere i år fordi lillen tar så meget plads at det blev endnu vigtigere for mig stadig at have min fødselsdag.
Nå men det endte med at blive en temmelig ammehjernerodet affære hvor jeg først inviterede, så måske aflyste og rykkede til søndagen efter for efterfølgende alligevel at holde fast i igår (hvilket reulterede i at nogen af dem der kunne i første omgang havde lavet nye aftaler)...

Men det endte med en dejlig dag i kolonihaven med kærestens lagkager, varm cacao, Evas boller og lige præcis stole nok til dem der kunne komme :)
Så kære lille Sarah, Christian, Stine, Nicholas, Anette, Birgitte, Christian, Tina, Lotte, Martin, Eva, Fjord og ikke mindst Casper: tak for en dejlig eftermiddag hvor jeg næsten glemte at jeg ingenting kan huske :)

...og takket være Caspers ven preuss (der gravede), Caspers far Martin (der fik en fejlsøgermand ud), Casper (styrede det hele godt udenom mig og gravede) og min bror (der uheldigvis også hedder Casper) der lå med hovedet nede i det gravede hul og klippede kabler og svejsede nye sammen er der nu atter el i vores dejlige kolonihave!! Jubiii

(og barnet sover stadig i slyngen ved endt indlæg :))

torsdag den 7. august 2008

Hjælp

...hvad gør man ved en baby der bare græder (skriger) og græder? Det eneste han gider er at spise...og han æder så meget at han gylper en hel del op igen...

Er det varmen, månen, tigerspring, os eller hvad pokker sker der???

Fuuuuck

...det eneste der IKKE måtte ske er sket: Casper er syg igen...

mandag den 4. august 2008

Lorte mandag

Barnet kan vist ikke lide mig når vi er alene...i hvert fald synes jeg han skriger lidt voldsomt meget her til formiddag (Casper drog jo desværre på arbejde kl 7 imorges :( )
Føler mig sgu ikke særlig "uendelig tålmodighed moragtig"...håber sådanne evner kan gro frem med tiden (helst ret hurtigt)...har selvfølgelig allerede med mit actionsind været igang m at overveje om jeg mon var igang m at udvikle fødselsdepression (om end symptomerne nærmere må være fødselsmaniodepressiv med alle de op og nedture)

Ja...og så kom jeg lige til for flere timer siden at tænde vores spritnye vaskemaskine UDEN at få tændt vandet og først opdage det meeget længe efter...håber den overlever. Eller håber at vi overlever: både lillen, mig og vaskemaskinen!

(en del har trøstende sagt at det er så hyggeligt når mandens barsel stopper og de drager på arbejde igen. Forstår det ikke...jeg synes her var meget rarere igår og alle de andre 13 dage Casper var hjemme)

søndag den 3. august 2008

tresomhed blir atter til tosomhed :(

...for Casper er nød til at starte arbejde imorgen LORT! hva fanden er det for en barselslovgivvning...jaja bedre end USA men sgu da dårligere end Norge og Sverige...

Synes det er synd for Fjord og for mig...og især for Casper.
(og jeg er skide nervøs for at skulle klare det hele selv....pyyhh!)

at være ok med alle mine særheder

...da jeg loggede på bloggen for lidt siden blev jeg et øjeblik nervøs for om der var larmende tavshed eller deciderede "negative" kommentarer om mit indlæg om døden fra igår. Der kunne måske ha stået "koncentrer du dig nu bare om det lille nye liv i dit liv" eller "hver ting til sin tid" agtige kommentarer.

Det var der ikke.... Det var rart!

lørdag den 2. august 2008

Døden

Jeg har altid haft et eller andet med den. Døden. Da min mormor døde var det meget vigtigt for mig at se liget og være sammen med den forladte krop (og jeg havde lyst til at fotografere hende men turde ikke) Lige så da min far døde for et halvt år siden om end den åndsvage bedemand var lige ved at drive mig til vanvid i hans forsøg på at overtale mig til ikke at se liget.


Døden er. Vi kan ikke fjerne os fra den selvom det i mine øjne ser ud som om det er det de fleste i vores del af verden mest af alt ønsker at gøre.


Faldt over flg indlæg i min bloglæsning her til formiddag...smukke smukke billeder:

http://tosommerfugle.blogspot.com/2008/07/mennesker-fr-og-efter-dden.html



I sin tid da jeg slog mine folder på kunsthistorie på Århus Universitet holdt jeg på et tidspunkt et opløg og fotografier af døde mennesker (til mange af mine medstuderenes undren)...brugte bl.a. et af mine yndlings fotografier Jeffrey Silverthornes "Woman Who Died in Her Sleep", 1972





Hun ser så sovende magelig smuk ud!

TILLYKKE moster/søster Pille!


...idag er det Pilles fødselsdag...HURRA HURRA HUUUUURRRAAAAAAA!
Vi er inviteret til kagebord på TAnte T hvis altså Pilles møgmigræne er bedre idag! (Fjord glæder sig, han har besluttet sig for at ankomme som bi!)

fredag den 1. august 2008


ego i opløsning

...hold op...sgu hårdt at skulle sætte sig selv i anden række når man ligesom ikke er vant til det. Om jeg er sulten, gerne ville udenfor eller bare gerne vil sidde i laaaang tid på wcet og lige glemme det hele lidt afhænger pludselig med et trylleslag af om det passer ind i Hr Fjords planer. Og det er jo ikke engang bevidste planer fra lillens side men bare elementære behov.

Oveni skal jeg så håndtere den dårlige samvittighed over at blive drøn irriteret på ham i denne tilvænningsproces til livet med egne behov i anden række. Og håndtere de spændinger det gir i parforholdet når begge kører lige på kanten af fysisk evne. Min ellers så ufatteligt tålmodige kæreste viser nye sider af sig selv, tør slet ikke tænke på hvordan det ville være her nu hvis ikke hans udgangspunkt ver det det er men måske tættere på min egen hidsighedsgrænse...

Og hvor er det pokkers heldigt at knægten kan smelte en (nu taler jeg om den nyfødte) indimellem hans "maaaaaaaaadddd NUUUUU!" og nat snotten!